
AARHUS: Indbyggerne i blandt andet Odense, Herning, Roskilde og i alt 70 kommuner landet over kan også i 2013 gøre brug af bibliotekernes digitale musiktjeneste Bibzoom. Sidste år var 67 kommuner med, oplyser Statsbibliotektet i Aarhus.
Bibzoom vil i 2013 i endnu højere udstrækning kombinere formidling og digital udlån. Men også lokale fysiske aktiviteter på bibliotekerne, sociale platforme, cocreation og deling af indhold kommer til at spille en endnu større rolle i forhold til, at involvere danskerne i musikken og musikhistorien.
- Vi er rigtig glade for, at så mange kommuner har valgt at tilbyde deres borgere adgang til Bibzoom. Dels fordi bibliotekerne dermed lever op til biblioteksloven, og stiller indspillet musik og musikformidling til rådighed på frie og lige vilkår for borgerne, dels fordi Bibzoom indeholder et helt unikt mix af spændende artikler, musik, film og bøger, som man ikke finder samlet andre steder, siger formand for Bibzoom, Morten Fogh fra Aabenraa Bibliotekerne.
bi
Fakta:
- Bibzoom er styret af et konsortium bestående af repræsentanter fra hhv. Odense Centralbibliotek, Herning Bibliotekerne, Aabenraa Bibliotekerne og Statsbiblioteket. Statsbiblioteket er juridisk og økonomisk ansvarlig. Formandskabet ligger hos Aabenraa Bibliotekerne.
- Bibzoom rummer alt fra de nyeste hits til Mozart. I alt findes der mere end 10 mio. musiknumre, og antallet øges hele tiden
- Musik, der hentes på Bibzoom, afregnes i overensstemmelse med pladeselskaberne og KODA (musikernes og komponisternes organisation).
- Teknisk fungerer Bibzoom som en applikation på din computer (PC eller Mac), hvor du kan afspille al den musik du ønsker - når du vil og så ofte du vil.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.