
Kulturminister Uffe Elbæk (R) glæder sig over undersøgelsen:
- Undersøgelsen viser, at digitaliseringen kører i højeste gear, og at vores medievaner ændrer sig hastigt, så vi nyder kultur i flere og flere forskellige sammenhænge og på flere og flere forskellige måder. Udviklingen af nye, digitale medier har siden 2004 grundlæggende ændret den måde, vi forbruger – og udbyder – kultur på. Også kulturen har måttet åbne sig op og lytte til brugernes krav om øget kvalitet, tilgængelighed og inddragelse. De unge er naturligvis storforbrugere af internettet, men faktisk er de ældre også rigtig godt med, og bl.a. i gruppen 70+ bruger 48 pct. internettet dagligt, siger ministeren og fortsætter:
- Vi kan faktisk se et merforbrug af kultur, bl.a. fordi de nye medier gør spredningen af kultur nem og billig. Det er jeg glad for, fordi jeg som minister har sat fokus på at bruge digitaliseringens mange muligheder konstruktivt i en fremsynet kulturpolitik. Det gælder ikke mindst på mediestøtteområdet, hvor det er vigtigt at komme hurtigst muligt i gang med at hjælpe til med den digitale omstilling, så aviserne kan få de bedst mulige betingelser for at udfylde deres demokratiske funktion.
I analysen er der identificeret en række centrale tendenser i befolkningens kulturbrug. Bl.a. 10 hovedkonklusioner lyder konklusion nummer 1:
'Den teknologiske udvikling over de seneste år har ændret borgernes kulturvaner gennemgribende. Den overordnede tendens er, at de traditionelle kulturområder og medier holder niveau, mens nye medier og apparater skaber yderligere forbrug.'
Danskernes Kulturvaner 2012 kortlægger danskernes kulturvaner, medieforbrug og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er lavet for Kulturministeriet af Epinion og Pluss Leadership og er den syvende i rækken af de traditionsrige undersøgelser af danskernes kulturvaner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.