dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Digitaliseringsstyrelsen blåstempler EU’s grønne indkøbskriterier til digitale indkøb

Digitaliseringsstyrelsen har evalueret EU’s Grønne offentlige indkøbskriterier (GPP), og finder kriterierne "meget brugbare" når det offelige skal foretage indkøb af digitale ydelser og produkter.
7. JUN 2024 12.05

Digitalisering er en klimasynder, og udleder i dag mere CO2 end den samlede flyindustri. Og udledningerne forventes at stige til 13 pct. af den samlede globale strømforbrug, hvilket vil være en fordobling ift. det nuværende forbrug.

For at begrænse disse udledninger har Danmark forpligtet sig til at øge andelen af grønne offentlige indkøb af digitale ydelser og produkter.

Det kan dog være svært for offentlige myndigheder at anvende grønne krav i offentlige indkøb, samt at få overblik over deres eventuelle økonomiske og konkurrencemæssige konsekvenser.

Derfor har Digitaliseringsstyrelsen netop gennemført evalueringen ”Køb grønt når du køber it”, der anbefaler, at offentlige myndigheder anvender EU’s Grønne offentlige indkøbskriterier (Green Public Procurement – GPP) for indkøb af datacenterrelaterede ydelser og produkter.

EU's Green Public Procurement-kriterier for datacentre, serverrum og cloudservices blev offentliggjort af EU-kommissionen i 2020 i form af et kriteriedokument. Dokumentet er tænkt som et indkøbsværktøj, der skal guide offentlige myndigheder i den konkrete kravudvælgelse og -formulering.

Evalueringen finder, at GPP-kriterierne er meget brugbare i offentlige indkøb, og at en øget anvendelse vil bi-drage til at gøre offentlig indkøb af dataopbevaring og –behandling mere grøn. Ensartede, objektive og internationalt funderede krav er et vigtigt skridt mod at gøre digitalisering mere grøn, hvor leverandørernes byrder samtidigt mindskes, når det offentlige stiller ensartede krav, som i tillæg spejler øvrige EU-afrapporteringskrav, oplyser Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.

- Grønne krav kan være et afgørende konkurrenceparameter på det digitale marked. Derfor er EU’s GPP-kriterier et vigtigt værktøj til at gøre digitaliseringen grønnere samtidigt med, at det bidrager til at mindske leverandørernes dokumentationsbyrder, siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V).

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.