Drift i udbud kunne jo give bedre normeringer

Diskussionen om udbud af daginstitutioner tog vel for alvor fart, efter at Udbudsrådet i april 2011 udsendte en pressemeddelelse med overskriften 'Kommunerne kan skabe mere konkurrence om daginstitutioner'. Baggrunden for pressemeddelelsen dengang var en analyse fra Udbudsrådet, hvoraf det fremgik, at der er et stort potentiale for landets kommuner for at skabe mere konkurrence om driften af daginstitutioner, men også at der mangler erfaringer med udbud af driften på de bløde velfærdsområder.

Diskussionen er nu blusset op igen med Produktivitetskommissionens seneste udmeldinger, hvoraf det fremgår, at Kommissionen ikke ser noget behov for lovgivningsmæssige tiltag for at fremme brugen af private leverandører på daginstitutionsområdet. Der er jo frit valg på området, og der er ingen lovgivningsmæssige barrierer for, at kommunerne kan benytte sig af privat drevne dagtilbud, hvad enten de drives på ikke-kommerciel eller kommerciel basis. I den forstand er der således allerede konkurrence på området, udtaler Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen.

Ikke alle egner sig til udbud
I overensstemmelse hermed udtaler finansminister Bjarne Corydon (S), at regeringen ikke vil udlicitere velfærd for ældre, børn og handicappede til private. Når Finansministeriet har bedt konsulentfirmaet McKinsey tjekke, hvor konkurrencen bedst kan øges, er det for at få øget viden om offentlig privat samarbejde og ikke for at spare i velfærden. Regeringen vil effektivisere for 12 milliarder kroner i det offentlige, og pløje pengene tilbage i velfærden, siger Bjarne Corydon.

Når alle viger tilbage for generelt at kræve udbud af driften af daginstitutioner, hænger det naturligvis sammen med strukturen på området. Vi har i forvejen et varieret tilbud til forældrene i form af kommunale, private og selvejende daginstitutioner, men ikke alle disse former egner sig til et udbud.

Den selvejende institutionsform, som bygger på institutioner med særlige ideologier og formål, og hvor bestyrelsen har det juridiske og økonomiske ansvar, og hvor der er et aktuelt forældreflertal i bestyrelsen, egner sig ikke til at udbyde, men det betyder ikke, at der ikke kan effektiveres. Men man savner nok motiveringen, så længe alle væsentlige forhold omkring budget, forældrebetaling, takster og normeringer dikteres af kommunen og daginstitutionen ikke selv råder over en eventuel gevinst, der tværtimod vil tilfalde kommunen.

Lær af andre
Den private daginstitution, som i dag ikke er resultatet af et udbud, har i modsætning til de selvejende fuld frihed på alle disse områder og beholder også en eventuel gevinst. Kan der derimod effektiveres på kommunens øvrige daginstitutioner, vil kommunen også få en reduktion i bidraget til de private daginstitutioner.

Fælles for alle daginstitutioner i en kommune - det være sig kommunale, private og selvejende - er, at omkostningsniveauet for kommunen i det væsentlige bestemmes af det gennemsnitlige omkostningsniveau i de kommunale daginstitutioner. Det betyder, at skal der effektiveres, skal der tages fat på de kommunale daginstitutioner.

Vi kan fra DLOs side kun anbefale, at kommunerne stræber mod at blive mere effektive enten ved at tage ved lære af andre kommuner med tilsvarende serviceniveau, men med et lavere omkostningsniveau, eller ved at forsøge sig med at udbyde driften af nogle af de kommunale daginstitutioner, forudsat at en eventuel besparelse kanaliseres tilbage til bedre normeringer, idet vi forhåbentlig alle har forstået, hvor afgørende en betydning en god daginstitution har for det enkelte barns udvikling og hele livsforløb.



John Hebo Nielsen, formand for DLO