DSB er tirsdag dømt til at betale en halv million kroner til pr-bureauet Waterfront efter et omdiskuteret samarbejde, som blev afbrudt i utide på grund af omfattende kritik. Det er resultatet af en retssag i Østre Landsret. Landsretten har dermed ændret på den afgørelse, som Retten i Glostrup kom med i maj sidste år. Her blev DSB dømt til at betale cirka halvanden million kroner til Waterfront Communication A/S.
Samarbejdet er blevet stærkt omtalt i offentligheden. Det viste sig nemlig, at Waterfront sørgede for at holde en bestemt journalist, Lars Abild, beskæftiget, så han ikke kunne skrive kritisk om DSB. Direktøren i Waterfront sendte på et tidspunkt en mail til en daværende underdirektør i DSB med informationer om journalistens helbred.
Waterfront erkendte senere at have overtrådt straffeloven og indvilgede i at betale en bøde. Undervejs i forløbet kunne DR Nyheder afsløre, at Waterfront havde udarbejdet profiler om flere folketingsmedlemmer for DSB. DSB havde hyret Waterfront til at levere såkaldt samfundsrådgivning.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.