Effektiv logistik og smukt udført byggeri – men den oparbejdede erfaring forsvinder jo igen

Af byrådspolitiker Jørn Lehmann Petersen

En analyse af fremtidens uddannelsesniveau i Danmark viser, at arbejdsstyrken om få år består af 40 pct. med en akademisk uddannelse, 40 pct. med en ufaglært uddannelse og 20 pct. med håndværksmæssig uddannelse.

Samfundsmæssigt er det umiddelbart en fordel, at mange unge vælger en længerevarende uddannelse, men om få år vil vi have en stor veluddannet arbejdskraft, der ikke kan få deres idéer og forskningsresultater omsat til nye produkter og arbejdspladser af den simple grund, at der skal 20 pct. håndværkere til sparring og produktmodning. Ingen motorvej, intet højhus eller sygehus kan bygges uden dygtige håndværkere. Det samme gælder nytænkning i energibesparelse, alternative energier som vind- og solkraft, ny velfærdsteknologi og lignende.

Hvis vi ikke allerede nu forholder os til denne udvikling, lægger vi grundlaget for social uro blandt de 40 pct., der ikke har en tidssvarende uddannelse. Og historien viser med al tydelighed, at stabilitet og udvikling – også for de veluddannede – er tæt forbundet med uddannelse og velfærd for alle.

Umiddelbart er det nærliggende at satse på de traditionelle uddannelsestilbud. Men spørgsmålet er mere, om vi ikke kan nytænke uddannelsessystemet og samtidig opnå en betydelig synergieffekt, forankring af viden og især sparring med de mange højtuddannede i udviklingsprocessen.

3F i Aarhus har ved byggeriet af Skejby Sygehus vist et glimrende eksempel på en sådan nytænkning. Byggeriet er et milliardprojekt og strækker sig over flere år. Ved byggestart foreslog 3F, at man gennem byggeperioden etablerede en løbende efteruddannelse, uden at det måtte gå ud over den daglige indsats. Resultatet er at adskillige medarbejdere, fra ingeniører til betonarbejderne, løbende opkvalificeres. Uddannelsen er flyttet fra det traditionelle uddannelsesrum på en fagskole til et læringsrum på en arbejdsplads, i tæt samarbejde med dem, der har teori og viden om byggeprocesser.

Overalt i Danmark står vi i de kommende år overfor store byggeprojekter. I Syddanmark venter nyt sygehusbyggeri i både Odense og Aabenraa, og mange kommuner, boligforeninger og Syddansk Universitet forventer at investere et betydeligt milliardbeløb i både nybyggeri og renovering. Et fælles træk for de kommende projekter er energioptimering og velfærdsteknologi. Det vil derfor være særdeles nærliggende, hvis vi allerede nu tænker efteruddannelse og opkvalificering ind i planlægning og udbud af byggeriet. Derigennem kan vi sikre, at ny viden forankres og udvikles gennem byggeprocessen.

Skal dette lykkes, kræver det nytænkning politisk og ikke mindst uddannelsesmæssigt. Vore uddannelsesinstitutioner skal være parate til at flytte fra det traditionelle undervisningsrum til et læringsrum i tæt samarbejde med nye aktører. Men det vil også betyde at den viden, der allerede nu er forankret i mange højtuddannede og specialiserede ufaglærte, ikke tabes i den globale udvikling.

Et klassisk eksempel for ikke at udnytte disse muligheder, er motorvejsbyggeriet i Sønderjylland. Sjældent har vi set så effektiv en logistik, så smukt udførte brobyggerier og anlægsarbejde. Men den viden og erfaring der er oparbejdet gennem hele anlægsfasen, forsvinder den 31. marts, når de udenlandske ingeniører, håndværkere og øvrige ansatte rejser hjem. Vi har stort set ikke fået tilført viden gennem anlægsarbejdet.

Vi har ikke råd til en gentagelse! Derfor er nytækning af uddannelse nødvendig.

Jørn Lehmann Petersen, næstformand i Børn & Uddannelse (S), Sønderborg Kommune