Nu har NemID-nøgleappen overhalet det lille hvide nøglekort, der for ti år siden gjorde sit indtog som sikkerhedsløsningen, når borgere skulle logge på netbank, borgerservice og lignende. I marts blev NemID-nøgleappen brugt til at logge ind 30,7 millioner gange, hvorimod nøglekortet blev brugt 30,6 millioner gange.
88 pct. af danskerne svarede i 2019, at de havde en smartphone. Derfor kan det måske overraske, at det tog nøgleappen, der blev lanceret i 2018, næsten to år at overhale nøglekortet. Appen, der udkom i maj i 2018, har i dag 2,3 millioner brugere. Kigger man på tallene, er der noget, der tyder på, at størstedelen af danskerne stadig bruger nøglekortet. Men de, der bruger nøgleappen, bruger NemID i meget højere grad.
Siden appen blev introduceret, har de brugere, der anvender den, øget deres forbrug af NemID med 86 pct., mens det for dem, der stadig bruger nøglekortet, kun er steget med 27 pct.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.