EGEDAL: Som en del af et nyt EU-projekt vil Egedal Kommune i de kommende år eksperimentere med såkaldt 'intelligent lys.' Det vil bl.a. ske på en konkret strækning på en af kommunens cykelstier. Kommunen oplyser, at ideen er at gøre cykelturen mere 'interaktiv', og at det eksempelvis bliver muligt at registrere, hvor mange der bruger stien, skrue op for lyset, når der er trafik eller vise børnene, hvor stærkt de cykler.
Samtidig ser kommunen også på muligheden for at opsætte en ny slags solcelleskærm ved Egedal Station, der både kan opsamle energi, og fungere som lyskunst og informationstavle om eksempelvis togtider og andre servicemeddelelser.
Pilotprojekterne er alle del af Lighting Metropolis, som sætter fokus på lysets kvalitet og intelligente løsninger til eksempelvis styring af gadelys. Udover Egedal deltager også en række af andre kommuner i Greater Copenhagen & Skåne Commitee, Region Hovedstaden og Region Skåne samt en række universiteter og firmaer. Projektet får tilskud fra EU's Interreg program og har et samlet budget på 7,3 mio. euro. Det afsluttes ved udgangen af 2018.
dc
Læs mere om Lighting Metropolis her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.