Der er tale om Børnehuset Lønneberg på Frederiksberg og Vuggestuen Lønneberg på Vesterbro i København, hvor ejeren på tre år har trukket 1.626.000 kr. ud, skriver Fagbladet FOA. Derudover har han udbetalt løn til sig selv. Han ønsker ikke at oplyse beløbet.
Ifølge statsautoriseret revisor Martin Santino Lo Turco, der har gennemgået regnskaberne for de to vuggestuer, er pengene overført til ejerens holdingselskab, der også omfatter to cafeer.
Martin Santino Lo Turco siger til bladet, at intet tyder på, at pengene er ført tilbage til de to vuggestuer.
Både forældre og nuværende og tidligere ansatte, som Fagbladet FOA har talt med, kritiserer forholdene i Vuggestuen Lønneberg.
Ikke penge nok til vikarer
- Der var ikke sat nok midler af til vikarer, og det resulterede i usædvanligt meget sygdom og fravær. På et tidspunkt var der ti opsigelser på syv måneder. Ind i mellem var der kun én voksen til 13 børn, og det var meget stressende, siger tidligere pædagogmedhjælper Lise Stokholm, som stoppede i vuggestuen for halvandet år siden.
- I det år, mit barn gik der, var der fire forskellige pædagoger og flere måneder uden pædagoger. I de perioder stod to helt unge pædagogmedhjælpere for ansvaret. De var fantastiske, men ingen af dem var uddannede, og de var under et hårdt pres, siger en forælder, der tog sit barn ud i år.
De kritiske forældre ønsker at være anonyme, da de efter eget udsagn før er blevet overfuset af vuggestuens leder i forbindelse med kritik.
Fagbladet FOA har været i kontakt med ejeren af vuggestuerne Henrik Buemann flere gange. Han ønsker ikke at kommentere på kritikken.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.