FURESØ / HØJE-TAASTRUP / HERNING: Kan elever i grundskolen bruge teknologi til at løse nogle af de problemer, vi som samfund står over for?
Det vil dette efterår vise sig, når Teknologipagten i samarbejde med tre danske kommuner ruller sit banebrydende undervisningsforløb, Teksperimentet, ud i en række af kommunernes folkeskoler.
Kommunerne er nemlig blevet udvalgt til at deltage i og afprøve det helt nye undervisningsmateriale Teksperimentet, hvor elever i grundskolen skal bruge teknologi til at løse nogle af de store og små problemer, vi som samfund står overfor.
Formålet er at integrere teknologi og forståelsen af, hvordan teknologi kan bruges til at løse problemer, i undervisningen i grundskolen og gøre kodning, teknologisk forståelse og teknologisk handleevne mere sexet, så flere på sigt vælger at uddanne sig indenfor de såkaldte STEM-fag (Science, Technology, Engineering og Mathematics).
I praksis skal arbejdet med Teksperimentet føre til, at eleverne i folkeskolens mellemtrin (4.-6. klasse) udvikler en mere eksperimenterende adfærd i deres tilgang til at løse problemer, og samtidig er håbet, at det vil hjælpe elevernes nysgerrighed i mødet med teknologi godt på vej.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.