AALBORG: En ekstra medarbejder i Aalborg Kommunes indkøbsafdeling skal løbende gennemgå fakturaer og kontrollere, at priserne passer med, hvad der er aftale. Det er der penge at hente ved, viser erfaringer fra andre kommuner.
Tiltaget vil i 2020 gå lige op med den forventede besparelse, og i årene efter regnes der med en besparelse på en mio. kr. årligt, skriver Nordjyske. I alt sigtes der efter en årlig besparelse på 3,4 mio. kr. på indkøbsområdet.
Et andet tiltag, der skal bidrage til målsætning, er at lade en andel af gevinsten ved billigere indkøb tilfalde det pågældende omkostningssted, så de 60 pct. af besparelsen går i kommunekassen og de resterende 40 pct. er gulerod for indkøberne. Initiativerne kommer fra direktørgruppen og har opbakning fra borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.