EL får stor opbakning til bekæmpelse af skattely

SYDDANMARK: Først var den sydfynske politiker, Enhedslistens Vibeke Syppli Enrum, alene med sit krav om, at Region Syddanmark ‘ikke skal handle med, købe varer fra eller på anden måde samarbejde med de selskaber, der har benyttet sig af den såkaldte Luxembourg-finte for at undgå at betale skat i de lande, hvor pengene er tjent, herunder Danmark'.

Det forslag mødte stor opbakning i regionsrådet, som med et overvældende flertal, 40 ud af 41 politikere, nu har bedt Danske Regioner om at undersøge muligheden for at lave fælles retningslinjer for regionernes indkøbspolitik - så vidt det er lovligt.

Egentlig var det ikke en del af Enhedslistens udspil, at lave et fælles regionalt udspil:
- Vi ville starte med os her i Region Syddanmark, men når der ligger et forslag om at sende det til Danske Regioner, er det jo noget, vi bliver glade for. Det er jo en del af alle regioners indkøbspolitik, at etikken skal være i orden, siger Enrum til dknyt.

Forslaget fra Enhedslisten kommer i forbindelse med, at et større læk af dokumenter fra det verdensomspændende revisionsfirma PwC viser, at en lang række virksomheder udnytter den såkaldte Luxemborg-finte, som gør, at virksomhederne ikke betaler skat i Danmark.

De skal betale til fællesskabet
De hidtil hemmeligholdte dokumenter viser, at Luxemborgs skattemyndigheder har hjulpet store selskaber med at slippe for at betale skat i de lande, som de arbejder i. Samtidigt viser dokumenterne, at EU længe har kendt til aftalerne.

Det får nu Enhedslisten i Region Syddanmark til at foreslå, at man stiller en række krav til de virksomheder, man vælger at handle med i udbudsrunder - heriblandt, at virksomhederne betaler selskabsskat efter danske regler.

I begrundelsen for at stoppe al handel med de implicerede virksomheder, skriver Vibeke Syppli Enrum blandt andet ‘Når det offentlige - herunder bl.a. Region Syddanmark - er i konstant pengemangel til at kunne yde en ordentlig service for borgerne, ville det være helt og aldeles umoralsk at have med disse selskaber at gøre.'

- Som region varetager vi borgernes skattebetalte penge. Vi indkøber for mange penge i regionen - specielt til sygehusvæsenet - og så nytter det ikke noget, at de virksomheder, vi køber ind fra, ikke vil betale til det fællesskab, som de sælger til, siger Vibeke Syppli Enrum.

Det handler om folkestemning?
Hun forklarer den massive opbakning i regionsrådet med, at forslaget falder ned i en generel holdning i befolkningen.

- I mange år har der været fokus på enkeltborgeres brug og manglende deltagelse i det offentlige, men nu er det så blevet tydeligt, at der er en anden part, som ikke yder det, de skal: virksomhederne. Så jeg tror det rammer ind i en holdning i befolkningen. Her kan vi samles om at sige, at hvis vi skal have en dansk velfærdsstat finansieret af skatteborgere, skal vi have en skattelovgivning, som virker og som gælder for alle.

Hun understreger, at virksomhederne ikke handler ulovligt:
- Men det er ikke en partner, jeg ønsker at handle med.

Man må godt stille krav
Vibeke Syppli Enrum forventede faktisk ikke, at opbakningen ville være så stor. Forvaltningen havde nemlig meldt ud i et notat, at ‘regionen ikke lovligt, som følge af selskabers overførsel af overskud fra Danmark til Luxembourg, kan stoppe med at handle med disse selskaber.'

Men ifølge Vibeke Syppli Enrum gik forvaltningens bekymring på, at regionsrådet ønskede at afbryde allerede indgåede kontrakter:

- Men man kan jo godt stille nogle krav til de virksomheder, vi vælger, når vi sender opgaver i udbud. Det er klart, at hvis vi har en kontrakt, kan vi ikke bare bryde den, siger hun og henviser til, at der netop ligger et revideret udbudsdirektiv fra EU, som gør det muligt at stille krav til virksomheder, man vælger, når regionerne sender i udbud. Virksomhederne gør som sådan ikke noget ulovligt, men hvis pengene var blevet i Danmark, havde fællesskabet fået flere penge at rykke med, i stedet for at de ryger ud af landet i et skattely. For en virksomhed gælder det naturligt om at undgå at betale mest muligt til fællesskabet og i stedet putte pengene i sin egen kasse. Dér har vi en interessekonflikt, for vi vil jo gerne have, at de bidrager til det fællesskab, som samtidigt aftager deres varer.

‘De overholder loven'
Den ene politiker i regionsrådet, som ikke stemte for forslaget var løsgængeren Holger Gorm Pedersen.

- Man kan sige. De andre fra regionsrådet har jo heller ikke stemt for, at vi skal have sådan en lovgivning. De har bare stemt for, at man vil undersøge, om det er lovligt. Når jeg stemmer imod, er det fordi, der jo ikke er tale om et anliggende for regionsrådet, men et anliggende for Folketinget, så det giver slet ingen mening at bruge ressourcer på at undersøge det. Vi skal jo ikke blande os i skattelovgivningen, siger Holger Gorm Pedersen.

Han mener ikke, at der er noget at udsætte på virksomhederne:
- Så længe de virksomheder, vi handler med, overholder den gældende lovgivning, mener jeg ikke, man kan klandre dem for noget som helst.

Sass går til kommisionen
Netop dét direktiv interesserer også Erhvervsminister Henrik Sass-Larsen (S), som i en mail til Politiken skriver, at han på basis af EU-direktivet snart udsender et udkast til en ny udbudslov. Derudover vil ministeren gå til kommisionen for at rejse spørgsmålet om offentlige udbud og virksomheder i skattely.

Han bakkes op af Skatteminister Benny Engelbrecht (S)
- Nu er jeg som skatteminister ikke ansvarlig for, hvordan regionerne og kommunerne bruger deres penge. Men helt principielt mener jeg, at skattely er forkert. Det jeg kan gøre som skatteminister er at bekæmpe skattely. Regeringen har netop fremlagt en ambitiøs skattelypakke, som vil bidrage til at rive flere firmaer ud af skattely, så de betaler den skat, de er forpligtet til. Det arbejde vil jeg forsætte fremadrettet.

I den nuværende udbudslovgivning er det en mulighed - og ikke et krav - at udelukke selskaber, der er dømt for at have snydt i skat. Med de nye regler, som præsenteres i EU-direktivet, er det, modsat nu, tilladt for ordregiveren at kræve et bestemt mærke for, varer eller tjenesteydelser med specifikke miljømæssige, sociale eller andre egenskaber. Her foreslår Vibeke Syppli Enrum, at man, som i England, indfører en fairtax mærkning, der på samme måde som fairtrade mærket viser, at en virksomhed betaler skat efter den gældende lovgivning for selskabsskat i landet. 

Luxembourg-finten:
Ved at lade selskaber baseret i Luxembourg sikre en hemmelig aftale med skattemyndighederne i landet, kan virksomheder undlade at betale selskabsskat i de lande, de arbejder i. Aftalen blev godkendt af myndighederne i Luxembourg 11. oktober 2006.

Store selskaber har således kunnet forhandle med skattevæsnet i Luxembourg og få hemmelige, individuelle aftaler om, hvor store dele af deres indtægter de skal betale Luxembourgs egen selskabsskat af - og hvor store dele, de kan undlade at betale skat af. Det gælder blandt andet den danske virksomhed Løgstør Rør, hvor den daværende ejer Montagus selskaber kun skulle betale skat af 0,125 procent. Landets selskabsskat ligger på 29 pct.

Blandt de virksomheder, Region Syddanmark handler med, som befinder sig på listen over virksomheder, der benytter sig af den såkaldte Luxemborg-finte, er blandt andre Apple, Ikea, Pepsi og medicinalvirksomheden GlaxoSmithKlein

 

UPDATE 2. december 08:43:
IKEA Danmark har henvendt sig  til dknyt. De mener, at de betaler skat i Danmark og ikke bør være at finde på den ovennævnte liste. De skriver:

'IKEA Danmark er en del af IKEA Group. IKEA Group driver alle sine IKEA varehuse under en franchiseaftale med Inter IKEA Systems B.V. Dvs. IKEAs detailvirksomhed i Danmark betaler - som alle IKEA franchisetagere - en franchiseafgift på 3% til Inter IKEA Systems B.V., der er den globale IKEA franchisegiver og har base i Holland. Franchiseafgiften giver os som detailvirksomhed i Danmark ret til at drive varehuse under IKEA brandet og IKEA konceptet i Danmark.

Inter IKEA Systems B.V. ejes af Inter IKEA Group. Inter IKEA Group og IKEA Group er to separate selskaber med forskellige ejere.

IKEA Danmark og IKEA Group har ingen datterselskaber i Luxemburg. Inter IKEA Group har, som man også kan se på deres hjemmeside, deres moderselskab i Luxemburg.'