Sidste punktum i den såkaldte Elsam-sag er nu sat, efter at konkurrencemyndighederne har indgået forlig med Ørsted i Elsam-II - den sidste af i alt tre sager. Forliget indebærer, at parterne erkender, at der ikke er nok beviser for, at Elsam misbrugte sin dominerende stilling på markedet til at tage urimeligt høje priser i perioden helt tilbage til 2003-2004.
Formuleringen 'og at Elsam har misbrugt denne stilling' skal blandt andet udgå af Konkurrencenævnets tidligere afgørelse fra 2006, lyder det i forliget. Sagen gælder elsalg på engrosmarkedet i Vestdanmark, og forliget kommer i forlængelse af Vestre Landsrets dom i sagen Elsam-III om adfærd og markedsforhold fra 2018. Med afgørelser i alle tre Elsam-sager, er de nu alle endeligt afsluttede.
- Elsam II-sagen er en meget gammel sag om overpriser, som har afventet, at praksis blev afklaret i den tilsvarende Elsam III-sag. Da Elsam III-sagen ikke kan føres ved Højesteret, står Vestre Landsrets dom om, at misbruget ikke er tilstrækkeligt bevist, ved magt. På den baggrund har vi indgået forlig i Elsam II-sagen, siger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør, Jakob Hald.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.