dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Embedsmænd i Viborg anbefaler totalentreprise til ny svømmehal

KORT NYT
23. AUG 2021 15.08

VIBORG: Modsat hvad der ellers er normal praksis i Viborg Kommune, anbefaler kommunens embedsmænd en totalentreprise fremfor en fagentreprise, når der skal bygges en ny svømmehal i kommunen et byggeri til ca. 60 mio. kr. Årsagen til indstillingen fra embedsmændene er, at et svømmehalsbyggeri er kompliceret, skriver Viborg Folkeblad.  

"Opførelse af svømmehaller er et meget teknisk/komplekst byggeri. En af hovedudfordringerne og den største ”fjende” ved ethvert byggeri er at holde vandet ude. I en svømmehal skal man både holde vandet inde og ude, hvilket normalt giver store tekniske udfordringer. Erfaring og faglitteratur peger på, at det især ved komplekse og utraditionelle bygninger vil være en fordel at benytte sig af totalentreprise", lyder vurderingen fra embedsmændene til politikerne, som skal tage stilling til spørgsmålet på næste møde i Økonomi- og erhvervsudvalget.

Ifølge Viborg Folkeblad er der ofte et forskelligt syn på udbudsmodeller i større byggerier i kommunen. Ved seneste større byggeri, som var opførsel af en skole, gik Socialdemokratiet ind for en totalentreprise, mens Venstre ønskede fagentrepriser. Det endte med fagentrepriser. En beslutning som flere lokale håndværkere bifaldt, da de mener, mulighederne for at vinde opgaver på kommunens større byggerier er bedre ved fagentrepriser end ved totalentrepriser. Målsætningen er, at svømmehallen skal stå færdig i slutningen af 2022. 

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/embedsmaend-i-viborg-anbefaler-totalentreprise-til-ny-svoemmehal

GDPR