
SYDDANMARK: På hospitaler og sygehuse i landets regioner oplever læger og sygeplejersker, at de bruger alt for megen tid på at logge på deres computere og it-systemer. Det gør de nemlig med nyt logon, hver gang de skifter arbejdssted.
Region Syddanmark har derfor igangsat et projekt kaldet ESA (Effektiv System Adgang), hvor man arbejder på at nedbringe tiden, læger og sygeplejesker bruger på at logge på deres computere og de nødvendige it-systemer. Som et led i projektet har regionen indgået samarbejde KMD om at effektivisere processen.
- I vores netop overståede kampagne Stop Regelrytteriet var det et tilbagevendende tema, at personalet bruger for megen tid på at logge ind. Jeg hørte fra mange, at en effektiv adgang til vores it-systemer vil være et kæmpe fremskridt for sygehuspersonalet. De vil meget lettere kunne skifte arbejdsplads og hurtigt komme af med observationer og beslutninger frem for at vente, til de er tilbage ved deres faste udgangspunkt, siger regionrådsformand Carl Holst (V).
Hurtig logon
Personalets nuværende adgangskort bliver omdrejningspunktet for den nye løsning. Det skal de fremover anvende på en kortlæser for at få den nødvendige adgang til it-systemerne.
- For medarbejderne bliver det en ret enkelt og hurtig proces. De skal blot føre deres adgangskort hen over kortlæseren og får dermed nemt adgang til de relevante it-systemer, siger KMD direktør, Karen Nielsen.
Den første daglige log-in klares på under 20 sekunder, mens øvrige gentilslutninger samme dag vil kunne effektueres på under fem sekunder.
Med den nye løsning bliver det også nemmere at skifte arbejdsenhed i løbet af dagen.
- Løsningen håndterer såkaldt sessionsbevarelse ved flytning mellem arbejdspladser – eksempelvis fra egen pc til mobile enheder. Det betyder i praksis, at lægen kan fortsætte sit arbejde præcist det samme sted, hvor det blev afsluttet på den arbejdsplads, der sidst blev anvendt, fortæller Karen Nielsen.
Effektiv System Adgang implementeres hen over 2013, og første del forventes at gå i drift ca. 1.oktober 2013.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.