GRIBSKOV: Landets kommuner kan spare pæne summer på deres elforbrug ved at konkurrenceudsætte elforbruget i kommunale udbygninger, men det er ikke alle kommuner interesserede i. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. Gribskov Kommune har netop valgt at gå udenom et udbud og i stedet skrive kontrakt med den leverandør, kommunen har haft gennem mange år.
- Der skal meget store besparelser til for, at disse ikke bliver elimineret af øgede omkostninger til administration af dobbelt regningshåndtering til henholdsvis distribution og effektforbrug, forklarer Jørn Østergaard, teamleder i Gribskov Kommune.
Hanne Kjærskov, direktør i Get through Power var en af de el-udbydere, der blev vraget, da Gribskov Kommune valgte at blive hos sin gamle leverandør, Dong.
- Gribskov Kommune har indgået en kontrakt for 2016-2017 år uden udbud, og merprisen er 300.000 kr. Hvis der var blevet udbudt via mig, så kunne Dong også have budt, og de kunne måske have fået Dongs el billigere. Men de kunne også have fået et andet selskab, og det har de åbenbart ikke været interesseret i, siger hun.
KL har ingen tal på, hvor mange kommuner, der konkurrenceudsætter deres elforbrug.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.