dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Hørsholm har sparet millioner på elregningen med hjælp fra en energimægler. (Arkivfoto.)
Søren Breiting/Biofoto/Ritzau Scanpix

Energimægler sparer Hørsholm for millioner

Den nordsjællandske kommune indgik sidste år aftale om med energimæglervirksomheden Energi Team for at få hjælp til håndtering af kommunens energiaftaler. Det har vist sig at være en god idé.
8. JUN 2023 10.10

HØRSHOLM: Krigen i Ukraine har i lange perioder ført til meget høje energipriser. Det har både private, men også virksomheder og kommunen mærket de seneste år. 

Som følge af de høje energipriser besluttede Hørsholm Kommune sidste år at indgå en aftale med Danmarks største energimæglervirksomhed, Energi Team, for at få en mere professionel håndtering af kommunens energiaftaler.

Det har vist sig at være særdeles fordelagtigt, idet Energi Team ændrede kommunens elaftaler fra kvartalspris til variabel månedspris på det helt rigtige tidspunkt. Den finte har indtil videre ført til en besparelser på over fem mio. kr., oplyser kommunen i en meddelelse.

- Hørsholm Kommune arbejder vedvarende med at nedbringe det kommunale energiforbrug, og grundet det meget usikre elmarked, har vi haft fokus på og stor succes med at overvåge og indkøbe den samme mængde el til en billigere enhedspris end tidligere. Det har været en god investering at have en ekstern energimægler til at handle energipriserne på kommunens vegne, så vi sikrer at vi altid har den mest fordelagtige elaftale, siger Jørgen Stokbro, som er leder af Team Ejendom.

Konkret har optimeringen af elaftalerne betydet en besparelse i 2. halvår 2022 på over ca. 3.300.000 kr. og i 1. kvartal 2023 en besparelse i forhold til de tidligere elaftaler på mere end 2.100.000 kr.

- Energimarkederne er børsmarkeder og er meget volatile, hvilket især viste sig sidste år, hvor mange faktorer såsom krigen i Ukraine, mindre gaseksport fra Rusland til EU, stigende råvarepriser, stigende inflation, m.m. medførte hidtil usete energipriser. Det er derfor vigtigt med en overvågning og sparring om mulighederne i markedet med henblik på en optimering heraf og sikre en løbende revision af indkøbsstrategien, siger Kenneth Diget, som er energimægler og partner i Energi Team.

amp 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/energimaegler-sparer-hoersholm-for-millioner

GDPR