MIDDELFART: For tre måneder siden blev otte nye klimavenlige gadelamper sat op på en villavej i Brenderup ved Middelfart som led i et nyt testforsøg. Nu har de nye lamper bestået testen, så når der i fremtiden skal sættes nye gadelamper op i Middelfart, bliver det de grønne gadelamper, skriver TV2 Fyn.
De nye klimavenlige gadelamper har solceller og batteri, som ikke kun sparer kommunen for penge til gadebelysning, men også klimaet for CO2, og det er en klar investering i fremtiden, siger borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (S).
En traditionel gadelampe, som får strøm fra elværket, udleder 50 kilo CO2 om året. De nye klimavenlige gadelamper i Middelfart udleder nul kilo CO2 om året. Det betyder, at en kommune med 1.000 grønne gadelamper ville kunne spare 50 tons på CO2 regnskabet årligt. De nye gadelamper er udviklet af to lokale erhvervsfolk i samarbejde med Middelfart Kommune gennem de sidste tre år.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.