KØBENHAVN: Regeringen og Enhedslisten har som en del af finanslovsaftalen for 2013 indgået aftale om, at den enkelte kommune skal have mere fleksibilitet til at tilrettelægge det frie valg og hjemmehjælpen. De komplicerede særregler i serviceloven skal erstattes med et enkelt krav om, at kommunerne fortsat skal tilbyde borgerne frit valg af leverandør. En reducering af bureaukratiet og en bedre kommunal ressourceudnyttelse vil frigøre 132 mio. kr., som skal bruges på bedre service til borgerne, oplyser Social- og integrationsministeriet.
Hjemmehjælpsmodtagere har siden 1. januar 2003 haft ret til frit valg af leverandør af hjemmehjælpsydelser, men reglerne har ofte været kritiseret for at være komplekse og bureaukratiske.
Tidligere på året indgik regeringen en økonomiaftale med kommunerne for 2013 om, at servicelovens særregler på fritvalgsområdet skal fjernes. KL og regeringen er i aftalen enige om, at forenklingen og fleksibiliteten frigør 132 mio. kr. Det er dette initiativ, der nu gennemføres med finanslovsaftalen. Regeringen er nu klar med et lovforslag, som fremsættes i dag. I forslaget bliver der lagt op til, at ændringerne skal træde i kraft den 1. april.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.