SJÆLLAND: Endnu en entreprenør er valgt til at stå for byggeriet af en udvidelse af Sjællands Universitetshospital i Køge. Det er C.C. Contractor A/S, der er valgt som totalentreprenør. Byggeriet skal rumme Steno Diabetes Center Sjælland og Region Sjællands nuværende medicinuddannelse. Det skriver regionen.
Det nye byggeri kommer til at være på ca. 4.500 m² fordelt på fem etager med direkte forbindelse til de nuværende bygninger. Diabetescentret kommer til at råde over to etager, mens medicinuddannelsen har de resterende tre og skal fungere i sammenhæng med de øvrige uddannelses- og forskningsaktiviteter.
I forbindelse med det nye sted for lægeuddannelsen, har Region Sjælland indgået et samarbejde med Københavns Universitet om et særligt spor for kandidatstuderende i medicin. Derudover er der indgået en aftale med Novo Nordisk Fonden, der har doneret midler til byggeriet og Steno Diabetes Center Sjællands forsknings- og udviklingsrelaterede diabetesindsats. Byggeriet forventes at stå færdigt ultimo 2023.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.