Erhvervsklimatop er uopnåelig for nogle kommuner

Hvert år udgiver Dansk Industri en rangliste, Lokalt Erhvervsklima, der spejler, hvordan danske kommuner vurderes af virksomhederne på en række parametre. Men KTC mener, at Lokalt Erhvervsklima har fået for stor betydning.

Serviceringen af virksomhederne skal selvfølgelig forbedres, men det er virkelig veltilrettelagt lobbyisme, når DI gennemfører Lokalt Erhvervsklima. I kommunerne kæmper vi nu om at komme frem på ranglisten, der har fået stor politisk fokus. Flere kommuner opretter erhvervsservicecentre, hvor erhvervsrådgivere skal hjælpe virksomhederne med ansøgninger og tilladelser. Dette er rigtigt gode initiativer, men ranglistningen er efter min vurdering misvisende.

Bl.a. vægter nogle parametre som infrastruktur og demografi i undersøgelsen. Parametre som kommunerne kun i begrænset omfang kan styre. Dermed har nogle kommuner ingen chance for topplacering på DIs rangliste, uanset hvad de gør.

Ranglisten fungerer som en gabestok, og jeg synes, at det er tankevækkende, at kommunerne på grundlag af Lokalt Erhvervsklima-undersøgelsen i så høj grad kan sættes i bevægelse og i indbyrdes konkurrence. Målet i kommunerne må være at skabe mere vækst - ikke at 'stjæle' virksomheder fra hinanden, som der er eksempler på i dag.

Der er ikke meget nyt i, at kommunerne bliver vurderet på sagsbehandling, administrationer og handlinger. Og jeg mener også, at debat, stillingtagen og vurderingerne af kommunernes sagsbehandling ikke skal udlægges som piveri.

Konkurrence er sundt, og vi tåler selvfølgelig at blive sammenlignet, men ensidig sammenligning er ikke altid hensigtsmæssig for den overordnede administration og udvikling. Er det nødvendigvis det rigtige beslutningsgrundlag, når ikke-karakteristiske enkeltsager og forsimplede ranglister kommer til at styre de forskellige administrationsområder? Inspiration og erfaringsudveksling og seriøs benchmarking mellem kommunerne er derimod den rigtige drivkraft for udvikling.

Virksomhederne er afhængige af afbalanceret og kvalitetssikker sagsbehandling. Ellers kan det få meget uheldige konsekvenser.

Hvad er bedst for virksomhederne? Og i hvilket tidsperspektiv? Placering af virksomheder kræver individuelle og rettidige politiske beslutninger om, hvornår en virksomhed skal flytte til et industriområde, hvor infrastrukturen er planlagt til formålet. Hvornår er udgifter med videre for store, og hvornår skal man flytte virksomheder - med risiko for, at de flytter til en anden kommune. Mange virksomheder har i gennem tiden brugt tid, penge og frustrationer på en forkert placering.


Formand for KTC, Kommunalteknisk Chefforening, Torben Nøhr