
KØBENHAVN: Fire erhvervsorganisationer truer i en henvendelse til forsvarsminister Nick Hækkerup (S) med at afbryde deres opbakning til en ny lov om isbrydning.
Det sker i en samlet henvendelse fra Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, DI/Transport og Danske Havne.
De skriver blandt andet, at de gennem længere tid har forhandlet en ny organisering af beredskab og isbrydning i de danske farvande. Og som et vigtigt element er der aftalt en solidarisk ordning, som kan sikre søtransport til farvande og havne, der først og mest rammes af isproblemer.
Og så fortsætter brevet til ministeren: 'Der tegner sig nu et politisk flertal for at fritage havnene på Vestkysten fra loven og tilsidesætte forslaget fra et enigt erhverv, der var villig til at påtage sig et samfundsansvar. Ved at friholde Vestkysthavnene undsiger man erhvervets solidariske løsning. Det kan ikke begrundes, at søtransport til havne i det øvrige land nu alene skal bidrage til den solidariske ordning.
Vælger man at undtage en gruppe af havne, kan erhvervet ikke længere bakke op om den nye organisering af isbrydning.'
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.