
Dækningsafgiften - eller erhvervsskatten - er på vej nedad i flere kommuner, kan det aflæses i de budgetforlig, der i disse uger tikker ind fra kommunerne. I juli indebar et budgetforlig i Furesø, at dækningsafgiften skulle sættes ned fra 9,5 til 8,5 promille
I Kolding nedsættes dækningsafgiften med 1,2 promille fra nytår som led i en beslutning om gradvist at afskaffe afgiften. Den manøvre koster kommunen 11,2 mio. kr. i 2014, oplyser økonomichef John Burchardt til dknyt.
Fredensborg har valgt at sænke dækningsafgiften med 0,5 promille - og det kan lade sig gøre for et minus i 2014-budgettet på 6,6 mio. kr. I Middelfart har samme type beslutning betydet en sænket dækningsafgift med 0,71 promille, hvilket koster 1,7 mio. kr. i 2014, oplyser løn- og økonomichef Thomas Foged til dknyt.
Horsens har i denne uge aftalt at fjerne dækningsafgiften over en fireårig periode, hvor de lokale erhvervspartnere samtidig vil skabe arbejdspladser til gengæld. De nuværende 6 promille skrælles nedad med 1,5 promille årligt - og det koster kommunen 11,25 mio. kr. hvert år, oplyser økonomidirektør Inge Kruse Rasmussen til dknyt.
Samme tankegang har man valgt i Helsingør, hvor Socialdemokraterne har opnået flertal til, at dækningsafgiften bliver nedsat fra de nuværende 10 til 7,5 promille. Det vil koste kommunen 7,5 mio. kr..
Dækningsafgiften må højest være på 10 promille og bliver her i 2013 benyttet i cirka hver anden kommune i et eller omfang.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.