ESBJERG: Tidligere lød det, at det kunne tage år, før de sager i Esbjerg, hvor den kontroversielle psykiater Piet Casier havde været inde over, var færdigt gennemåede. Men så længe kom det ikke til at vare. Esbjerg Kommune har gennemgået alle speciallægeerklæringer fra psykiateren, og resultaterne ligger nu klar. Tirsdag formiddag blev sagen behandlet i Social & Arbejdsmarkedsudvalget, og vurderingen er, at der ikke er grundlag for at foretage sig yderligere, oplyser kommunen.
Jobcenter Esbjerg har i 2007-2008 rekvireret i alt 114 speciallægeerklæringer fra Piet Casier som led i udredningen af arbejdsevnen hos en del borgere. Psykiateren har tidligere fået kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i forbindelse med en række fejldiagnosticeringer, og derfor var der i Esbjerg ekstra stort fokus på dem, der indeholder diagnoser, der er karakteriseret som 'usædvanlige'.
- For os er fagligheden og grundigheden i de beslutninger, der bliver taget, det allervigtigste, og derfor tager vi også situationen med psykiater Piet Casier meget seriøst. Det er vigtigt, at borgerne føler sig trygge og ved, at vi tager denne opgave meget alvorligt, og nu håber vi, at vi med gennemgangen af alle erklæringerne kan lægge denne sag bag os, fortæller direktør for Borger & Arbejdsmarked Lise Willer.
Alle sagerne er nu læst igennem, og de 46 sager med diagnoserne 'Sygdomsefterligning' og 'Psykisk overbygning på somatisk sygdom' er blevet gået ekstra grundigt efter i sømmene. Resultaterne af gennemgangen er, at der i ingen af sagerne er tegn på sagsbehandlingsfejl. Ej heller at erklæringerne fra Piet Casier har haft afgørende betydning for afgørelsen af sagerne. Derfor er det Social & Arbejdsmarkedsudvalgets vurdering, at der ikke er grundlag for at foretage sig yderligere.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.