
På bare 12 måneder har Ewii skabt et af Danmarks største offentlige netværk af ladestandere til elbiler, da den jyske koncern har vundet udbud i cirka 20 kommuner.
Udviklingen får elbilister på Sjælland nu også får glæde af, efter koncernen har vundet udbud i blandt andet Køge, Vallensbæk og Ishøj kommuner. Generelt har energiselskabet kontrakt på at opsætte 4000 offentlige Ewii-ladepunkter i både Øst- og Vestdanmark.
- Adgangen til ladestandere spiller en vigtig rolle for udviklingen af den grønne bilisme, og det er et klart mål for Ewii, at vi skal skubbe positivt til den udvikling, som en markant operatør på markedet. Vores vision er at gøre det let og transparent at lade bilen, når elbilister er på farten, siger chef for Ladeinfrastruktur i Ewii, Jesper Antoni Nicolaisen.
I Køge Kommune skal Ewii i gang med at etablere 174 ladepunkter fordelt på 38 forskellige lokationer. I Ishøj Kommune skal Ewii, der har base i Trekantområdet, etablere 108 normale ladepunkter samt 2 lynladere med to udtag i hver og i Vallensbæk Kommune sætter koncernen 24 ladepunkter op, hvor to er lynladere.
Derudover står der Ewii på 160 ladepunkter, der er på vej i Roskilde Kommune. Og lidt længere sydpå i Guldborgsund Kommune har koncernen planer om at etablere 16 ladepunkter.
De mange nye ladestandere på Sjælland forventes af være opsat i løbet af efteråret. Den præcise tidsplan afhænger dog af, hvornår det er muligt koble den enkelte stander på elnettet.
- Med de kommende ladestandere øst for Storebælt, når vi ud til rigtig mange elbilister, der vil få markant bedre adgang til offentlige ladestandere. Dermed er Ewii solidt etableret som operatør i både Øst- og Vestdanmark, siger Jesper Antoni Nicolaisen.
I løbet af sommeren vil det være muligt at oplade elbilen ved en Ewii-ladestander i cirka 170 byer - fra Københavns Lufthavn i Øst til Blåvand i Vest.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.