
Det skal være attraktivt at byde sig til for erhvervslivet. Derfor lyder et forslag i regeringens nye vækstplan, at kommunerne skal have en større andel af den lokalt inddrevne selskabsskat end hidtil. En ordning, der vil rykke rundt på 210 millioner kroner, viser beregninger, som Avisen Kommunen har fået udleveret fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Blev det indført i år, ville Billund Kommune, som er hjemsted for LEGO, eksempelvis få 8,2 mio. kr. mere ud af den nye skattestruktur, hvilket svarer til at sænke Billunds beskatningsniveau med 0,2 pct.
- Det er vi da ganske godt tilfredse med. Selskabsskatten betyder relativt meget for vores kommune, og vi har også en række udgifter og udfordringer i forbindelse med den vækst, vi oplever i øjeblikket. Vi bliver især nødt til at investere i bedre infrastruktur, fortæller borgmester Ib Kristensen (V).
Han får snart glæde af en ny LEGO-midtby, der forventes at tiltrække en kvart million besøgende om året.
- Det koster at have en god erhvervsservice overfor virksomhederne, og det er det, vi lever af i Billund, understreger Ib Kristensen.
Men Syddjurs Kommune står ligesom 75 andre kommuner til at tabe på ordningen. Og her kan Ib Kristensens partifælle Claus Wistoft ikke se det retfærdige i omfordelingen.
- Umiddelbart ville det måske give et incitament, men arbejdet med at få en velindtjenende virksomhed positioneret i en kommune som vores er ti gange større end i en kommune, der ligger godt for det, siger borgmesteren, der med det nye forslag står til at miste små tre millioner kroner om året.
Abonnenter på Kommunen kan læse hele artiklen her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.