Facebook som indgang eller udgang

AARHUS / KØBENHAVN: Sociale medier er det nye sort, når det drejer sig om den direkte kommunikation med borgerne, hele 83 ud af 98 kommunerner, er til stede på et eller flere sociale medier. Det viser en optælling, KL har foretaget i januar 2015. 67 af kommunerne er til stede på Facebook med en fælles side for hele kommunen.

Københavns Kommune har pt over 41.000 fans på sin Facebookside, og her er ambitionen at stille en platform til rådighed til borgerne, hvor de kan få information om borgerservice, events og begivenheder i byen samtidig med at de kan byde ind og komme med forslag. Og hvis man spørger kommunen, hvorfor de har valgt at have en facebookside, er svaret klart:

- Jamen, hvorfor ikke? Det er en måde at binde byen sammen på, hvor vi både kan være oplysende og indbyde til dialog. Samtidig er det en god måde at teste nye ideer af, for der er respons fra borgerne med det samme. Hvis vi vil igangsætte en kampagne, kan vi spørge borgerne, hvad budskabet skal være, fortæller Tine Germundsson, kommunikationskonsulent i Københavns Kommune.

København besvarer henvendelser fra borgerne på siden, og ambitionen er, at alle henvendelser på Facebook skal besvares. Hvis ikke henvendelsen kan straks-afklares, bliver den sendt videre til den relevante fagforvaltning. For at imødekomme de mange henvendelser og give en god service, har København afsat en medarbejder til dagligt at besvare henvendelser på Facebook, Twitter og Instagram.

Aarhus takker nej til fælles Facebookside
I landets anden største kommune, Aarhus, har de valgt ikke at være en del af statistikken med en fælles Facebookside for hele kommunen. Og det er ikke fordi, kommunen ikke har overvejet at oprette en side, men indtil videre er pilen tippet til nej, når der er blevet vejet for og imod.

- Det, vi tænker, er, hvad er det du får, hvis du liker en en fælles Aarhus-side? Vi er bekymret for, at det vil blive en underlig ustrukturet debat, fordi det bliver for generelt og upersonligt. Derfor tror vi ikke på ideen lige nu, men vi benytter gerne Facebook, og pt har vi knap 100 forskellige facebooksider, der understøtter forskellige netværk og interessefællesskaber, fortæller Michael Jaap, pressechef i kultur og borgerservice til dknyt.

Michael Jaap fortæller, at kommunen på ingen måde er modstander af sociale medier, og derfor driver man også adskillige facebooksider for fx svømmehalller og biblioteker, ligesom man også har flere konti på blandt andet Instragram.

-Det der adskiller bibilotekernes facebookside fra en fælles for hele kommunen er, at de borgere, der liker bibliotekernes side, allerede har et interessefællesskab, der handler om bøger. Og derfor er det nemmere at engagere dem på de sociale medier og tilbyde dem noget interessant indhold, forklarer Michael Jaap.

Lad være at lytte til eksperter
Alt i mens man i Aarhus ikke mener, at en Facebookside kan favne så bredt, at den rammer alle borgere, så er det præcis det, de mener, er lykkedes for dem i København.

- Jeg vil sige, at man skal lade være med at lytte så meget til eksperterne, men mere til borgerne og medarbejderne. Vi fik jo af vide fra flere kloge hoveder, at vi ikke kan kommunikere så bredt, som vi faktisk gør. Men vi har en stor bredde i de borgere, som følger os. Det handler om at kaste sig ud i det og prøve nogle ting af, og så skal man ikke være så bange for at begå fejl, siger Tine Germundsson til dknyt.

Selvom København mener at have fat i den lange ende, så savner de i smilets by, det rigtig gode eksempel på en kommune, som har succes med en fælles facebookside.

- En facebookside kan jo ikke erstatte noget, vi kan jo fx ikke lukke hjemmesiden, fordi vi har en facebookside, og derfor er det for os selvfølgelig også en økonomisk prioritering. Vi skal være der, hvor borgene er, men det er ikke livet om at gøre, at have en fælles side. Når først den er oprettet, kan vi jo ikke gå tilbage, lyder det fra Michael Jaap.