Samarbejdet er et led i på sigt at sikre bedre dækning. Parallelt med det er mobilleverandørerne også selv i gang med opgraderinger, der vil forbedre mobildækningen i kommunen.
- Det skal være muligt at bo og drive virksomhed i alle dele af Danmark og her udgør adgang til mobil- og bredbåndsforbindelser et afgørende parameter. Det skal der sættes fokus på nu og her, udtaler borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S).
Heldigvis bidrager teleselskaber også selv aktivt til at sikre en bedre mobildækning både på tale og datatrafik. Både TDC, Telia og Telenor har netop gennemført opgraderinger i form af udskiftning af udstyr i masterne og netværkssammenlægninger, som har givet en betydelig forbedring af dækning på 4G-nettet i vores område, både på tale- og datatrafik
Bedre kortlægning af bredbåndsdækningen.
Erhvervsstyrelsens kortlægning er for upræcis til at vurdere, hvor der skal sættes ind. Der er heldigvis forbedringer på vej allerede med udgangen af 2014, hvor Erhvervsstyrelsen ved hjælp af en ny metode kan opgøre bredbåndsdækningen helt ned på husstandsniveau. Pilotprojekt skal give bedre oplysninger om den faktiske mobildækning.
- Lige nu er mobilleverandørernes dækningskort det eneste redskab, vi har til at prioritere nye tiltag på mobilområdet ud fra, og det er helt utilstrækkeligt. Om ikke direkte misvisende. Hvis vi skal tage mobilleverandørernes dækningskort for troende, er der enkelte mindre områder i vores kommuner, der ikke er mobildækket. Men det er jo langt fra virkeligheden. Terrænet, bygninger, skovområder og mange andre forhold gør, at en mobilmast ikke rækker så langt i virkeligheden som på papiret. Derfor er det nødvendigt at få overblik over den reelle dækning og ikke bare den teoretiske udtaler borgmester i Vordingborg Knud Larsen (V).
Det er derfor aftalt med Erhvervsstyrelsen, at Vordingborg Kommune sammen med Odsherred, Guldborgsund og Lolland kommuner kan deltage som pilotkommune i et projekt om udvikling af en app til smartphones, der registrerer både signalstyrke og hastighed på telefonens aktuelle netværk.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.