Støttesystemerne er en central brik i den fælleskommunale Rammearkitektur og skal understøtte de mange forskellige fagsystemer, der benyttes i det daglige arbejde i kommunerne og hos Udbetaling Danmark. Aftalen gælder de næste fire år og er indgået med kommunernes it-fællesskab, KOMBIT.
På baggrund af et EU-udbud har KOMBIT på vegne af kommunerne og ATP, der står bag Udbetaling Danmark, netop indgået aftale med it-virksomheden KMD om udvikling og drift af Støttesystemerne. Der er tale om en aftale for de næste fire år.
- Vi har efter en grundig tilbudsvurdering tildelt opgaven på Støttesystemerne til KMD, som på dette specifikke udbud afleverede det bedste tilbud i henhold til tildelingskriteriet. Vi ser naturligvis frem til at samarbejde med KMD om udviklingen af Støttesystemerne, siger projektleder Michel Jacob Sassene fra KOMBIT.
Støttesystemer skal bygges på open source
KMD vil basere udviklingen af Støttesystemerne på Java, hvor der indgår en række open source komponenter. Sidstnævnte sker blandt andet via teknologi fra datterselskabet Axapoint, som KMD købte ved årsskiftet.
Udover Støttesystemerne har KMD denne sommer også fået til opgave at udvikle og drive Datafordeleren, som er endnu en central brik i Den fælleskommunale rammearkitektur. Endvidere har KMD også for nylig vundet KOMBITs genudbud af NemRefusion. Det betyder, at KMD også fremover skal stå for drift, support, vedligeholdelse og videreudvikling af systemet.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.