NORDJYLLAND: Falck har det seneste år ikke kunnet leve op til de mål for udrykningstiderne, som man har aftalt med Region Nordjylland. Derfor må selskabet nu betale en bod på 950.000 kr. til regionen. Det skriver B.T.
Falck havde forpligtet sig til i gennemsnit at nå frem på ni minutter og 12 sekunder. Men den faktiske gennemsnitlige udrykningstid i det seneste kontraktår endte på ti minutter og tre sekunder, og det udløser ifølge aftalen en bod.
Falck erkender over for bladet, at man ikke har kunnet indfri målene i kontrakten.
"Vi har været mærket af en udfordring med arbejdskraft som følge af regionens beslutning om at hjemtage og skifte leverandør, hvilket kun blev forstærket af, at vi grundet covid-19 oplevede en højere ambulanceaktivitet", skriver Jørgen Mieritz, der er ambulancedirektør i Falck Danmark, til avisen.
Leverandørskiftet, som han omtaler, består i, at Region Syddanmark fremover selv vil stå for ambulancedriften bortset fra Thy-Mors og Himmerland, hvor selskabet Premed har fået opgaven.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.