
Falck har købt ambulanceselskabet Responce, der udfører ambulancetjeneste for Region Midtjylland i Horsens-området, og som for nylig vandt ambulanceudbuddet i Trekantområdet i Region Syddanmark. Aftalerne fortsætter uændret.
Responces ejer og grundlægger, Michael Kjær Sørensen, ønsker efter eget udsagn at sikre Responces overlevelse ved at lade Falck overtage det.
- Efter de seneste udbudsrunder er prisniveauet på ambulancemarkedet i Danmark generelt presset i bund af nogle leverandører og set med mine øjne urealistiske i det lange løb, siger Michael Kjær Sørensen.
Han fremhæver desuden, at han gennem næsten syv års intenst arbejde med ambulanceområdet har lært, hvad en professionel ambulancetjeneste i Danmark koster, og hvad det kræver af såvel ledelse og medarbejdere døgnet rundt i et tæt samarbejde med regionerne.
- Responce og mine medarbejdere har ydet en meget stor indsats ved de seneste to års udbudsrunder, således at de danske regioner har opnået den efterlyste konkurrence på kvalitet og pris og desuden nu har fuld indsigt i ambulancetjenesten de næste mange år, siger Michael Kjær Sørensen.
Han fortsætter som administrerende direktør i Responce og Claus-Henrik Rasmussen som korpslæge.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.