
Femern Link Contractors (FLC) og bygherren Femern A/S har indgået en aftale med Falck, som således skal stå for en sygeplejeklinik på tunnelbyggepladsen. Klinikken skal stå for forebyggelse af skader og sygdom hos de mange ansatte, der arbejder på byggeriet frem mod åbningen af tunnelen i 2029. Det oplyser Falck i en pressemeddelelse.
- Det er vigtigt for FLC, at vi skaber et trygt og sikkert arbejdsmiljø, og etableringen af sygeplejeklinikken er endnu et tiltag for at øge sikkerheden for de mange tunnelarbejdere og funktionærer, der har deres daglige gang på byggepladsen i Rødbyhavn. På samme tid styrker vi indsatsen for at forebygge såvel skader som sygdom, siger Carsten Charly Hansen, health & safety manager i FLC.
Falcks sygeplejeklinik åbnede i januar med en behandlersygeplejerske og en anæstesisygeplejerske, der også er paramediciner. Klinikken vil være bemandet alle dage mandag-lørdag.
Sygeplejeklinikken er et supplement til det offentlige sundhedsvæsen, der giver medarbejderne på byggepladsen en nemmere adgang til sundhedsydelser, samt hjælp til forebyggelse af skader og sygdom. Samtidig øger klinikken sikkerheden på selve tunnelbyggepladsen med sundhedsfagligt personale, der kan yde førstehjælp på stedet.
- Vi er rigtig glade for at have åbnet sygeplejeklinikken i samarbejde med FLC. Vores sygeplejersker er nu til stede på byggepladsen, og vi ser frem til sammen med FLC og Femern A/S at øge sundheden for medarbejderne på tunnelbyggeriet. Vi ved, hvor afgørende både forebyggelse og en tidlig indsats over for symptomer kan være i forhold til at foregribe eller helt undgå et længerevarende og mere alvorligt sygdomsforløb, siger Anette Damgaard, direktør for Falck Healthcare.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.