HOVEDSTADEN: Den siddende sygetransport i størstedelen af Region Hovedstaden skal i de næste fire år udføres af Falck. Redningskorpset har vundet opgaven i alle de fire områder, hvor der var udbud, og dermed skal Falck i gang med at ansætte et stort antal nye medarbejdere for at kunne udføre de ca. 500.000 årlige sygetransporter. Kontrakten har en værdi af ca. 500 mio. kr., oplyser beredskabsinfo.
Det indebærer, at Falck fremover skal udføre omkring 80 pct. af alle siddende sygetransporter i regionen. De sidste 20 pct. har ikke været i udbud, da regionen har valgt at lade trafikselskabet Movia stå for sygetransporten på den københavnske vestegn for at kunne sammenligne de to forskellige løsningers serviceniveau.
Det er første gang i mange år, at Falck får en større sygetransportkontrakt med en region. Tidligere stod Falck for den siddende sygetransport i de fleste af de gamle amter, men øget konkurrence, prispres og regionernes brug af særlige flextrafik-modeller fik redningskorpset til at forlade markedet. Hidtil har VBT stået for den siddende sygetransport i hele Region Hovedstaden med undtagelse af Bornholm, hvor Falck også i dag har opgaven.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.