
FAXE: Allerede inden jul var Faxes borgmester Knud Erik Hansen (S) klar med status for året der gik, og året som kommer. Og i år er nytårstalen for første gang lanceret på en ny platform, nemlig som en video på youtube.
Til dagbladet Sjællandske fortæller Knud Erik Hansen, at en ansat i kommunen havde spurgt, om det ikke var en idé at lægge nytårstalen ud på den måde, og det fangede borgmesteren med det samme.
I talen – som er optaget i kontoromgivelser med levende lys i baggrunden – fortæller Knud Erik Hansen om, hvilke udviklingstiltag kommunen har taget i 2012 for at vende den stigende ledighed; byggeriet af en ny folkeskole, renovering af sundhedscenteret mv. Han kommer også omkring en svær byrådsbeslutning om en ny skolestruktur, og derudover kommunens økonomi, som borgmesteren betgener 'sund og stabil'.
Talen rundes af med fremadrettede begivenheder for det kommende år: en ny planstrategi, en ny undersøgelse af borgernes sundhedsprofil og indvielsen af landets første energineutrale folkeskole.
Lyt og se Knud Erik Hansens nytårstale her. Udover på youtube ligger videoen også på kommunens hjemmeside, hvor den også kan læses på skrift.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.