SYDDANMARK: 7.550 borgere, der i perioden fra 20. oktober 2014 til 1. marts 2015 har været i kontakt med den fælles akutmodtagelse (FAM) på Odense Universitetshospital (OUH) eller på sygehuset i Svendborg, har på grund af en teknisk fejl haft forkerte oplysninger om diagnose i deres eJournal. Det samme gælder for borgere, der har været i kontakt med den psykiatriske skadestue i Odense i perioden.
- Vi beklager meget, at borgerne har været udsat for fejl i deres eJournal, det bør selvsagt ikke ske. Vi har undersøgt sagen nøje og orienteret de borgere, der er berørt af fejlen, siger administrerende sygehusdirektør på OUH, Niels Nørgaard Pedersen.
Fejlen blev opdaget i starten af marts og rettet med det samme, så oplysningerne i borgernes eJournal nu atter er korrekte. Ifølge regionen har fejlen ingen betydning haft for behandlingen af de berørte borgere. Ligeledes har fejlen ikke berørt sygehusenes egne elektroniske journaler (EPJ).
Fejlen blev opdaget 1. marts og blev ifølge regionen rettet med det samme. Der går dog 14 dage, fra fejlen er rettet, indtil rettelsen bliver synlig for borgeren.
I eJournal kan borgeren se et udsnit af deres journaloplysninger fra sygehusenes elektroniske patientjournal (EPJ) om blandt andet behandlinger, diagnoser og notater fra år 2000 og frem. De benyttes i visse tilfælde også af praksislæger og sygehuse.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.