Den danske vaccine AdaptVac blev forbigået, selvom Sundhedsministeriet var interesseret i at støtte vaccineudviklingen og indkøbe vaccinen, skriver Information.
Lægemiddelstyrelsen havde forklaret ministeriet, at fordi AdaptVac havde indgået en aftale med lægemiddelproducenten Bavarian Nordic, der på daværende tidspunkt var i forhandlinger med EU-Kommissionen, kunne Sundhedsministeriet ikke støtte AdaptVac økonomisk.
Men det var en fejlfortolkning. Det bekræfter både Sundhedsministeriet og EU-Kommissionen over for Information. Sundhedsministeriet var ellers interesseret i både at støtte udviklingen af vaccinen og at indkøbe den.
Inden AdaptVac i slutningen af juli indgik et samarbejde med Bavarian Nordic, var Sundhedsministeriet på anbefaling af Lægemiddelstyrelsen klar til at indgå en aftale med AdaptVac, som indebar støtte med cirka 75 mio. kr. (ti millioner euro).
Men aftalen mellem AdaptVac og Bavarian Nordic fik altså Lægemiddelstyrelsen til at meddele Sundhedsministeriet, at "vinduet for national aftale med AdaptVac" nu var "lukket".
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.