
SYDDANMARK: Region Syddanmark har valgt at opføre og drive en psykiatrisk afdeling og et børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium som OPP-projekt. Nu er fem selskaber prækvalificerede til at deltage i forberedelser til projektet. De fem er inviteret til at deltage i den kommende dialogfase med Region Syddanmark.
De fem selskaber, der har ansøgt om at blive prækvalificeret, er:
PIHL-K&L-gruppen (E. Pihl & Søn og Kemp & Lauritzen)
TEAM OPP ny psykiatri Vejle (MT Højgaard og DEAS)
P/S OPP Psykiatrisk afdeling Vejle - Industriens Pension (Industriens Pensionsforsikring og KPC Herning)
Enggaard
Sjælsø Danmark
De vurderes alle til at være kvalificerede til at løse opgaven. På baggrund af input fra møderne udarbejder regionen et endeligt udbudsmateriale i august 2013. OPP-selskaberne kommer derefter med deres færdige tilbud, og regionsrådet vælger en vinder i januar 2014.
Den nye psykiatriske afdeling i Vejle bygges i et offentligt-privat partnerskab (OPP), hvor et privat selskab, udover at stå for byggeriet, også i en årrække står for den ikke-kliniske drift af bygningen. Målet er en moderne psykiatrisk afdeling med innovation og brugerinvolvering i højsædet.
Nybyggeriet på omkring 17.000 kvm. kommer til at koste omkring 450 mio. kr. og skal stå klar til at blive taget i brug i 2016.
Byggeriet kommer til at rumme en voksenpsykiatrisk afdeling samt et børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium. Via en tunnel bliver der forbindelse til Vejle Sygehus.
Grundideen i et offentligt-privat partnerskab er, at det private OPP-selskab står for anlæg af et nybyggeri og drift i et aftalt omfang. Den offentlige partner betaler et fast årligt beløb i kontraktperioden, som typisk er på 20-25 år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.