Fem kommuner kan nu gå i gang med at opføre bl.a. nye skoler og idrætsanlæg. Økonomi- og Indenrigsministeriet har netop givet de udvalgte kommuner dispensation fra lånereglerne i konkrete projekter, hvor de indgår i et samarbejde med en privat part om et byggeprojekt. Kommunerne bliver samlet fritaget for at deponere 160 mio. kr, oplyser ministeriet.
Når kommuner hyrer private firmaer til at bygge nye skoler eller idrætsanlæg, så siger deponerings- og lånereglerne, at kommunerne skal deponere, hvad der svarer til opførelsesudgifterne. Det sker for, at en kommune behandles på samme måde, uanset om den lejer sig ind i en bygning (fx ved et OPP-projekt), eller om den køber bygningen.
Der er med kommuneaftalen for 2015 afsat en særlig lånepulje for at fremme offentlige-private samarbejdsprojekter med effektviseringsaspekter. Økonomi- og Indenrigsministeriet kan give kommunerne dispensation fra deponerings- og lånereglerne til projekter, hvor kommunerne kan se, at de kan få mere for pengene ved at indgå et samarbejde om bygningernes opførelse og drift. Kommunerne har kunnet søge om dispensation, og fem kommuner har nu fået dispensationer for i alt 160 mio. kr.:
Tildelinger fra OPP-puljen
Dragør tildeles 20 mio. kr. til en svømmehal
Holbæk tildeles 45 mio. kr. til Holbæk Arena
Køge tildeles 24 mio. kr. til Køge Park
Greve tildeles 48 mio. kr. til skolebyggeri
Jammerbugt tildeles 23 mio. kr. til skolebyggeri
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.