
Der er fire selskaber/konsortier, som kan komme til at flyve de tre landsdækkende akutlægehelikoptere fra 2014. Det står klart efter en prækvalifikation. Det oplyser de fem regioner i en fælles meddelelse.
- Vi har haft et godt felt af ansøgere og står med fire selskaber/konsortier, som er vurderede som egnede til at blive prækvalificerede. Alle fire har erfaringer med samme eller lignende opgaver. Vi glæder os derfor til at se, hvordan de prækvalificerede vil bidrage til etablering af den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark, som skal give tryghed og hurtig behandling for de allermest syge og tilskadekomne patienter, siger Christian Boel, formand, Styregruppen for etablering af en landsdækkende akutlægehelikopterordning.
Prækvalifikationen bruges til at vurdere de ansøgende virksomheders egnethed, i forhold til at kunne løse den udbudte opgave om leverance af tre helikopterberedskaber. Denne vurdering sker på baggrund af de oplysninger om virksomhedernes økonomiske og tekniske formåen, som de selv har fremlagt. Regionerne har foretaget en vurdering af ansøgerfeltet og resultatet er, at de fire nævnte selskaber/konsortier er vurderede som egnede og er prækvalificerede til at afgive tilbud.
bi
De prækvalificerede skal afgive deres tilbud forventeligt i september måned. Selve ordningen forventes at træde i kraft i oktober 2014.
De fire selskaber/konsortier er:
- Bond Air Services LTD
- Falck Air Ambulance A/S
- Norsk Luftambulanse A/S/Nordic Air Ambulance A/S
- Uni-fly A/S & Air Greenland A/S
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.