KMD har udviklet en CO2-beregner, der kan automatisere CO2-regnskaber og tydeliggøre, hvor der er mulighed for at lave klimamæssige forberinger i kommunernes indkøb.
Beregneren er udviklet på rigtige data fra fire kommuner, herunder Samsø. Resultatet af CO2-beregneren er så lovende, at de øvrige medlemskommuner af Fællesindkøb Midt, Hedensted, Horsens og Odder, også har valgt at gå med, oplyser Odder Kommune.
- CO2-beregneren fra KMD giver os retvisende klimaregnskabsdata med afsæt i forbruget af styk, liter eller kilo i stedet for omkostninger til køb af enheder. Ved hjælp af en virkemiddelberegner er det muligt at lave cost-klimabenefit-analyser, når vi skal prioritere indsatser. Og prioritere skal vi, for det ikke kun er jordens ressourcer, der er knappe, men også kommunekassernes, siger Jesper Langkjær, udbuds- og indkøbschef for Fællesindkøb Midt.
Den nye beregner gør det muligt at lave et samlet og automatiseret regnskab. Den kobler fx reelle indkøbsdata med varernes CO2-aftryk. På den måde får man en præcis udregning af ens klimaaftryk liter for liter eller kilo for kilo, hvilket gør regnskabet meget præcist.
- Tidligere var det vanskeligt at beregne konsekvens af de indkøb, som Odder Kommune foretog udefra. Fx var det vanskeligt at gennemskue, hvor stort et CO2-aftryk indkøb af computere havde. Fremover kan vi langt bedre gennemskue, om vi kan hjælpe med at indfri målene i vores klimaplan ved at fx at købe computere, der er produceret et andet sted eller mere klimavenligt, forklarer Kim Malchau, der er digitaliserings- og Indkøbschef i Odder Kommune.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.