NORDJYLLAND: Fire udbydere af sundhedsydelser har budt på patienterne i regionsklinikken i Frederikshavn, som blev sat i udbud af Region Nordjylland i marts. Det drejer sig om 2500 patienter, der ved årsskiftet blev fritstillet, da to læger lukkede deres praksis for at gå på pension. De har siden januar været tilknyttet regionsklinikken som en midlertidig løsning, indtil en ny sundhedsudbyder overtager driften, skriver Nordjyske.
De fire har budt ind på driften i en prækvalifikationsrunde, og så er det regionsrådets beslutning, hvem der skal overtage den. Det foregår 23, juni.
Selvom regionsklinikken dermed står til at lukke før jul i år, er det ikke sikkert, at det bliver en permanent lukning. I følge sundhed.dk er 22 ud af de 35 læger i Frederikshavn Kommune 56 år eller derover. Det betyder, at mere end halvdelen af lægerne i kommunen statistisk set vil gå på pension inden for de kommende 10 år. Derfor arbejder regionen på højtryk med at gøre det attraktivt for unge læger at åbne praksis i Frederikshavn.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.