
Fra april sidste år skubbede virksomheden PreMed Falck ud som leverandør af ambulancedrift i Nordjylland, da virksomheden vandt to ud af i alt fire ambulanceområder i den nordjyske, de sidste to områder bliver varetaget af Region Nordjylland selv.
Konkrekt står PreMed for ambulanceservice i Thy-Mors og Himmerland, men opstarten af ambulancedriften i disse områder har været dyrt for virksomheden. Som derfor kan fremlægge røde tal.
Således fik PreMed i 2022 en bruttofortjeneste på 82,5 mio. kr. mod 3,7 mio. kr. året før. Årets resultat blev -7,6 mio. kr. mod -3,4 mio. kr. i 2021. Dermed vokser den negative egenkapital fra -3,6 mio. kr. i 2021 til -11,3 kr. i ved udgangen af 2022. Egenkapitalen forventes genetableret gennem positiv drift og resultat i de kommende år.
- Helt som forventet har vi investeret stort i at etablere nye baser og moderniseret dem, vi overtog fra Falck. Vi har onboardet medarbejdere og foretage ret store indkøb af materiel – biler, andet udstyr og beklædning, siger adm. direktør i PreMed, Anders Vikke.
Alligevel er resultatet for 2022 noget ringere end forventet. Det skyldes ifølge PreMed den generelle mangel på ambulancebehandlere, tårnhøj inflation og en periode med meget høje brændstofpriser som alt sammen påvirkede årsresultatet negativt.
Forventer positivt resultat i 2023
PreMeds fokus for det igangværende år er, at driften og organisationen fortsat skal konsolideres. De overordnede pejlemærker er at sikre stabil drift, høj kvalitet, glade medarbejdere og en lønsom forretning. I den sammenhæng glæder det Anders Vikke, at driften nu præsterer et positivt cash flow:
- Vi har nået meget i 2022, hvor virksomheden voksede fra 12 til mere end 150 fuldtidsansatte. Her i 2023 har vi fået en stabil og lønsom drift. Derfor er jeg overbevist om, at vi for 2023 kommer til at rapportere et positivt resultat og dermed også en forbedring af vores egenkapital, siger han.
PreMed er et dansk selskab, der blev stiftet i 2018 af tidligere ansatte i Falck. Det er ejet af finske 9Lives, der er den største ambulanceoperatør i Finland.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.