Flere bælgfrugter og mindre kød? Kommunerne prøver klimaløsninger af helt ude ved borgerne

MIDDELFART: De forskellige politiske led har forskellige kompetencer, når det kommer til den grønne omstilling. Hvordan undgår vi, at de spænder ben for hinanden og hvordan kan de gå i et samspil, så de kan arbejde sammen og trække på de forskellige ressourcer hos hinanden?

Det er spørgsmål, som aktører fra det kommunale, det regionale og Christiansborg har forsøgt at besvare på en debat på Klimafolkemødet.

Stephanie Lose (V) fra Region Syddanmark forklarer, at selvom hun gerne vil spille bolden op i sit parti til Christiansborg når det kommer til klima, så står en region med så diverse opgaver, at det ikke altid er klimaet, der kommer først.

- Jeg synes altid, at det er en balance. Man skal udnytte, hvis der er ører længere oppe i partiet, der lytter til en, men samtidig må man prioritere, hvilke dagsordener man rejser. Fx må jeg være ærlig og sige, at jeg den seneste tid har brugt mest energi på psykiatrien, siger hun. 

Hun mener, at for at kunne samarbejde på tværs af de forskellige instanser, skal der skabes forståelse for hinandens vilkår. Her fremhæver hun som eksempel, at regionerne er udfordrede på at omstille til grønne indkøb i sundhedsvæsenet, fx når man skal gå fra engangsredskaber til redskaber som kan genbruges. 

Samspillet

Repræsentanten for det kommunale er Tomas Breddam (S), som er borgmester i Roskilde Kommune og en del af KL’s Klimahandlingsudvalg. 

Han understreger, hvordan samspillet mellem de politiske instanser er centralt for ikke at spænde ben for hinanden. Derudover fremhæver han kommunernes borgernære rolle, der skal skabe villighed hos borgerne til klimaløsninger, som er vedtaget på Christiansborg. 

- Det vigtigste er i virkeligheden, at vi er det nærmeste politiske bindeled til borgerne, når vi helt uundgåeligt skal have implementeret klimaløsningerne, siger han og fortsætter: 

- Klimakampen har to ben. Det ene er funderet i lovgivning fra Christiansborg, hvor der laves systemiske ændringer og implementeringer, og det andet er at få borgernes opbakning, så de er en del af omstillingen. 

Han tilføjer, at lovgivningen på klimaområdet ofte er en hindring for kommunernes frie initiativ, og at han ser en afbureaukratisering på området som vejen frem. 

- Når man spørger, hvem der skal gøre noget for klimaet, så mener jeg, at alle parter skal indgå i et fællesskab, hvor vi alle trækker i samme retning, og her skal der handling til, siger borgmesteren. 

- Samarbejdet mellem kommunerne og regionerne er så vigtigt, for vi har forskellige kompetencer, så når vi slår pjalterne sammen og er indstillet på at samarbejde, så kan vi nå langt, tilføjer han. 

De gode eksempler

MF Signe Munk (SF), politisk ordfører og ordfører for klima, energi og forsyning, ser kommunerne og regionerne som steder, hvor løsninger og ideer kan prøves af og testes inden, de rulles ud på nationalt plan. 

Kommuner og regioner kan i en mindre skala prøve tiltag af ude i den virkelige verden. Det giver os viden om, hvad der giver mening at implementere bredere, siger hun. 

Hun fremhæver et eksempel fra Randers Sygehus, hvor man har forsøgt at få mere kål og flere bælgfrugter på menuen og mindre kød, imens man stadig skulle holde maden nærende og proteinrig. 

- Her tester man jo initiativer ved borgerne, og i det her tilfælde lykkedes man godt med det. Så kan vi lære af det, når vi skal kigge på kostråd og den grønne omstilling af tallerknerne flere steder i landet, siger hun.