Flere Coloplast'er over hele landet, tak

BORNHOLM: Stomiposeproducenten Coloplast er et skoleeksempel på en virksomhed, der via et offentligt-privat samarbejde – blot før det blev kaldt sådan – med stor succes har løst en opgave, det offentlige har efterspurgt, og fået en internationalt funderet virksomhed ud af mange års produktion i fortsat udvikling.

Sådan udkrystalliserede en Folkemøde-debat mellem fagforenings-, erhvervs- og myndighedsrepræsentanter sig fra et udgangspunkt med overskriften 'Hvad er regeringens ambitioner for offentlig-privat partnerskaber?'

FOA stod for mødet, det skulle prøve at flytte situationen med ansatte, der er bange for deres job og ikke forstår, hvorfor de skal bidrage til, at firmaer kan tjene mere, virksomheder, der ikke har nogen alliancepartnere i det offentlige og ikke ved, hvor de skal gå hen og politikere, der blot innoverer på det samme, som alle de andre innoverer på.

Det med regeringens ambition flød lidt ud, da erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) måtte melde afbud på grund af besøget af den kinesiske delegation. Men i hans fravær trådte overborgmester i København, Frank Jensen (S) til. Og han kunne sætte ord på et – i den forbindelse væsentligt – element i den nye økonomiaftale mellem regeringen og KL og dermed beskrive en ny politik på området:

- Vi må ikke forhindre firmaer i at byde på de ting, de selv har været med til at udvikle på. Det havde vi med i økonomiforhandlingerne.

Den tolkning er mere præcis end det, der bl.a. står i økonomiaftalen, at 'Regeringen og KL er endvidere enige om, at der generelt er behov for at sikre en bedre forståelse af og klarhed om de gældende udbudsregler. KL noterer sig i den forbindelse, at regeringen vil arbejde for at forenkle EU’s udbudsregler, så det bliver nemmere og billigere at gennemføre udbud, ligesom regeringen vil styrke vejledningen om udbudsreglerne.'

Så vidt det formelle.

Kendt tema – ukendt løsning
Det var projektchef John Thesmer fra Væksthus Hovedstaden, der bragte Coloplast på banen og efterlyste flere Coloplast'er. Han har selv arbejdet i firmaet før og beskrev, hvordan firmaet netop i tæt samarbejde med sygeplejersker og kirurger kunne udvikle de produkter på sygeplejeområdet, der har dannet basis for virksomhedens solide vækst. Og at der var tale om et produkt, der gav fuld refusionsret, hører også med i billedet: Afsætningen af f.eks. de efterspurgte stomiposer var sikret fra dag ét.

En omstændighed, der også har været med til at booste høreapparatindustrien – og det langt ud over landets grænser. Thesmer slog også et slag for ligeværd mellem parterne, når temaet 'kendt tema – ukendt løsning' kom på dagsordenen. Og så kompetenceudvikling for alle parter, uanset sektor.

I debatten gav direktør i Dansk Erhverv, Christian Ingemann, et par bud på, hvad der efter hans mening skal til i samarbejdet mellem offentlige og private:

- En innovationschef i kommunerne ville kunne være med til samle den store viden om, hvad der er behov for, blandt medarbejderne op. Viden, der kan give afsæt til nyudvikling af produkter. Og måske kunne KL tage styringen, så flere forskellige myndigheder ikke sidder og innoverer på det samme. Her tog han bolden op fra John Thesmer, der også savnede koordination, når mange kommuner samtidig udvikler på robotstøvsugere eller hjælpemidler til KOL-patienter.

Business cases
Frank Jensen talte for, at myndigheder slog sig sammen for at udvikle nye velfærdsprodukter. Han hev – endnu en gang – skrækeksemplet patientjournaler frem: De 13 amter ville i sin tid hver især udvikle deres eget, og stadig er der ikke udviklet et landsdækkende system:

- Vi må være så mange sammen, at vi danner en kritisk masse. Hvis de 29 kommuner i Region Hovedstaden og også de skånske kommuner går sammen, er vi 3,7 mio. indbyggere, og så begynder det at ligne noget, når en virksomhed i et OPP-projekt skal lave en business case. Han beskrev, hvordan landets største institution, Sølund, er under modernisering og i den forbindelse har fået et forskningscenter, hvor private kan byde ind via brugerdreven innovation.

På det punkt fik han medhold fra Helsingør-direktør Laila Kildesgård, der anerkendte, at der skal muskler til – sådan som København har det:

- Vi har ikke tid og kræfter til at lave business cases, vi har ikke en gang folk til at udstede pas her i sommerperioden ...


Læs alt om Folkemødet på Folkemødeavisen.dk