Landets kommuner har travlt med at sende skolerengøringen, hjemmeplejen eller renovationen ud i konkurrence.
I 2013 sendte kommunerne i alt 25,9 pct. af alle opgaver i udbud, viser nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Det er en stigning fra året før, hvor 22,6 pct. af kommunale opgaver blev udsat for såkaldt kokurrencesættelse, mens sidste års tal er det højeste siden kommunalreformen i 2007.
Damm: Markedet er modnet
Udviklingen glæder formanden for KL, Martin Damm (V):
- Tallene svarer til, at kommunerne har konkurrenceudsat opgaver for 1,9 mia. mere i 2013 end de gjorde i 2012. Det er en flot fremgang set i lyset af, at de lavthængende frugter er høstet, i og med de mest oplagte opgaver i forvejen er sendt i udbud, siger han og mener, at markedet er ved at modnes, når kommuner og private firmaer også kan samarbejde om de blødere velfærdsområder.
- Det viser, at vi ikke har brug for nationale, bindende mål for at øge brugen af konkurrenceudsættelse. Vi sender opgaver i udbud, når vi kan se, at vi kan løse opgaverne bedre på den måde.
Vestager: Udbud skaber nye idéer
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) påskønner også udviklingen inden for offentlig udbud.
- De nye tal viser, at kommunerne har stadig større fokus på at samarbejde med private leverandører, når de løser opgaver til gavn for borgerne. Det er glædeligt. For når opgaver bliver sendt i udbud, opstår der konkurrence og skabt idéer hos de private firmaer, og der bliver udviklet nye måder at levere god og effektiv velfærd på. Samtidig bidrager udbud til at skabe vækst og nye eksportmuligheder for de private virksomheder. Jeg håber, at kommunerne vil fortsætte med at udnytte de gode muligheder, der ligger i udbud, siger hun.
Du kan hente oversigten over de enkelte kommuners udbud her
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.