dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Første blå stempel til privat psykiatrisk behandlingssted

Skovhus Privathospital ved Nykøbing Sjælland lever nu som minimum op til samme krav som det offentlige
5. MAR 2014 15.15

ODSHERRED: Som det første private psykiatriske behandlingssted i Danmark er Skovhus Privathospital netop blevet akkrediteret, oplyser hospitalet. Det betyder, at hospitalet nu har et uvildigt kvalitetsstempel, der dokumenterer, at hospitalet som minimum lever op til samme krav som det offentlige.

Det er IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), som har gennemgået behandlingsstedet efter standarderne i den såkaldte danske kvalitetsmodel (DDKM), som alle hospitaler skal leve op til.

- Det er et vigtigt skridt for Skovhus Privathospital, fordi vi er et alternativ og supplement til det offentlige system. Derfor er det vigtigt, at vi har dokumentation for, at vi som minimum lever op til samme krav som det offentlige på trods af, at vores takster er lavere end de offentlige sygehuse, siger sygehusdirektør Kit Kjærsgaard.

IKAS har gennemgået procedurer, evalueret behandlingsforløb og talt med patienter  - og begrunder akkrediteringen på følgende måde:

'Skovhus Privathospital er et hospital præget af et hjemligt behandlingsmiljø og individualiserede behandlingsforløb. Der er stort fagligt engagement og indgående kendskab til patienterne. Behandlingsforløbene kendetegnes ved teamtankegang i gode og rummelige, fysiske rammer. Der lægges meget vægt på høj patienttilfredshed og på inddragelse af patienterne og deres pårørende.'

- Vi har oplevet en markant fremgang i antallet af patienter, der selv betaler. De opgiver at komme igennem til det offentlige system. Endnu kommer ingen døgnindlagte patienter via det udvidede frie sygehusvalg, da systemet slet ikke fungerer. Vi håber derfor, at det offentlige sundhedssystem med både vores akkreditering og lavere takster kan se fordelene i at få systemet i gang, så flere patienter får behandling frem for at vente i køen, siger Kit Kjærsgaard.


Akkrediteringen er en forudsætning for fortsat at være en del af det udvidede frie sygehusvalg. Samtidig har det det sidste år været et krav, at man skal indvillige i at lade sig akkreditere, hvis man vil være medlem af Brancheforeningen for Privathospitaler.

Nyheder er værd at betale for

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/foerste-blaa-stempel-til-privat-psykiatrisk-behandlingssted

GDPR