
KOLDING: Kolding Kommune indviede onsdag Danmarks første plejecenter, der skal drives som et offentligt privat partnerskab. Kommunens partner bliver svenskejede Attendo.
Attendo har indgået en 20-årig aftale om driften af det nybyggede plejecenter Vonsildhave Kvarteret i udkanten af Kolding.
- Vi har fået et anderledes plejekoncept end vi i dag kender, hvor vi tænker bygninger og plejekoncept sammen. Beboerne får i højere grad mulighed for tilkøbsydelser. Efter kontraktens udløb overtager vi en bygning, der er vedligeholdt på højere niveau, end vi selv kan gøre det, siger Koldings borgmester Jørn Pedersen (V).
Centret får også tilbud som lokalsamfundet også kan bruge, ikke kun de ældre borgere, men også fx børnefamilier. Dermed kan centret i langt højere grad, end traditionelle plejecentre, bidrage til liv og aktivitet i lokalområdet på tværs af generationer.
Fyldt med velfærdsteknologi
Hele konceptet er bundet sammen i tæt samarbejde mellem Attendo og Dansk Boligbyg og løbende dialog med Kolding Kommune. Resultatet er et plejecenter der - udover at opfylde en række krav til bæredygtigt byggeri - er indrettet optimalt til borgernes hverdag.
- Vi har lagt stor vægt på at skabe et plejecenter, der er et hjem for beboerne men også åbner sig ud mod sit nærmiljø og iøvrigt er udstyret med moderne velfærdsteknologi såsom sensorgulv, elektroniske hæve-sænke toiletter, spa-afdeling, træningsrum, legeplads, cafe, krostue med billardbord og gæsteværelse til pårørende, fortæller regionschef Dorte Kofod, Attendo.
De første beboere er allerede flyttet ind, og flere vil følge i den nærmeste fremtid.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.