
SJÆLLAND: Målet for udviklingen i elektroniske patientjournaler på landsplan, er - ikke at der skal være et landsdækkende system - men ét i hver region. Det mål har Region Sjælland indtil nu som den eneste opnået.
Det oplyser chefkonsulent Martin Thor Hansen fra Danske Regioner til dknyt om hovedlinerne i den aktuelle status for regionernes arbejde med EPJ-konsolideringen:
- Status er, at regionerne har reduceret antallet af EPJ-landskaber fra 23 landskaber i 2007 til 12 landskaber i maj 2012. Region Sjælland har gennemført målet om ét konsolideret EPJ-landskab.
- Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjylland rapporterer grøn status, og følger planen.
- Region Syddanmark har nogle udfordringer, der bl.a. gælder bookingfunktionalitet, som regionen arbejder på at afstemme med de berørte sygehusenheder, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Sønderjylland.
- Vedr. Fælles log-in har regionerne i april 2012 aftalt fælles kriterier for effektiv systemadgang, som skal være opfyldt inden udgangen af 2013. Regionerne forventes at nå i mål ud fra disse kriterier. Region Nordjylland har gennemført målet, mens Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland melder grøn status. Region Syddanmark melder gul status, da ressourcer og leverancer ikke er endeligt afklarede.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.