
MIDTJYLLAND: Seniorhuset i Hinnerup, der er en del af Specialområde Autisme i Region Midtjylland, består af fire boliger og bliver Danmarks første specialmiljø til ældre med autisme, oplyser Realdania.
En del af projektet handler desuden om at undersøge og afprøve nye muligheder inden for velfærdsteknologi og it.
Århus Stiftstidende beskriver, hvordan de fire boliger og området omkring dem med råd fra beboere og pårørende er designet med flere detaljer, som kan samles under overskriften tryghed.
Blandt andet har hver lejlighed et vindue ud til fællesområdet, så beboerne kan blive nysgerrige og se, hvad der foregår, inden de eventuelt selv bevæger sig ud. Et andet element er dørene til lejlighederne, som er lavet som stalddøre, der på samme måde som vinduerne sørger for blide overgange fra det ene til det andet.
Seniorhuset ligger i rolige omgivelser centralt i Hinnerup og består af toværelseslejligheder med køkken, rummelige badeværelser, lyse fællesarealer med indendørs beplantning. Seniorhuset er nabo til fire andre afdelinger i Specialområde Autisme.
Landsforeningen Autisme har været med til at udforme byggeriet sammen med Realdania, den selvejende institution Sofiefonden og Socialstyrelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.