dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Polfoto

Folkeskolen skal have præcise digitale mål

En ny analyse viser, at lærerne ser et betydeligt potentiale i at bruge flere digitale værktøjer til at løfte undervisningen, men der er fortsat mange praktiske benspænd
24. APR 2015 9.40

Folkeskolereformen har nu været virkelighed i knap et år, og bølgerne går stadig højt i debatten. Man har diskuteret forberedelsestid, heldagsskole, lektiecaféer og meget andet. Men et tema, der fylder overraskende lidt, er, hvordan mere udbredt brug af digitale værktøjer kan bidrage til at realisere reformen.

- For os er det overraskende, og en anelse nedslående, at digitaliseringen ikke fylder mere i debatten om folkeskolereformen. Som fagfolk kan vi se, hvor meget digitale muligheder i andre sektorer har givet kvalitetsløft i service og smartere arbejdsgange. Vi ser et lignende potentiale i den danske folkeskole i forhold til at løfte undervisningen og skabe mere tidssvarende og fremtidssikrede læringsmetoder, fortæller Niels Soelberg, General Manager hos Microsoft Danmark og medlem af Det Digitale Råd.

Digitale muligheder kan løfte reform

De tre topchefer fra TDC, Microsoft og KMD, der udgør det private initiativ Det Digitale Råd, står ikke alene med vurderingen. Lærerne på landets folkeskoler ser betydelige digitale potentialer på flere af de helt centrale områder i folkeskolereformen.

Over halvdelen af lærerne i undersøgelsen mener, at digitale redskaber gør forberedelse til undervisningen lettere, mens kun hver tiende mener, at det bliver sværere. Lige under to tredjedele mener, at digitale værktøjer gør videndeling lettere. Over halvdelen af lærerne mener, at udbredelsen af digitale værktøjer gør kvaliteten af både deres undervisning og deres arbejde som lærer bedre.

- Der er glædeligt at se, at lærerne mener, at digitalisering kan bidrage til at virkeliggøre folkeskolereformens intentioner om øget kvalitet og smartere arbejdsgange. Det er i sidste ende lærerne, der skal bære reformen igennem, og derfor er det naturligvis centralt, at de får så gode værktøjer som mulig, siger Eva Berneke, adm. direktør i KMD.

Anbefaling: Flere klare mål

Rapporten fra Det Digitale Råd viser dog samtidig, at der fortsat er it-problemer i landets klasseværelser. Kun hver anden lærer svarer, at alle elever har adgang til velfungerende it, så alle kan benytte digitale læremidler i undervisningen på samme tid. Ligeledes er det kun cirka halvdelen af lærerne, der svarer, at internettet på skolen er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet. Det var ellers mål, som indgik i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi fra 2011.

De tre topledere opfordrer politikerne til at opsætte klare målsætninger for den digitale folkeskole.

- Bindende og præcise målsætninger har tidligere vist sig som en effektiv katalysator på det digitale område. Det er et greb, som vi klart anbefaler. Eksempelvis mener vi, at et oplagt mål bør være, at netværkskapaciteten sikrer både stabilt og tilstrækkeligt internet til samtlige elever på samme tid ved udgangen af 2017. Dermed lægger vi grundstenen. Når det gælder undervisningen, skal mindst 80 procent i 2019 anvende digitale løsninger til læring hver dag, siger Carsten Dilling, adm. direktør og koncernchef i TDC.

Det Digitale Råds anbefalinger berører områderne netværkskapacitet, hardware, læringsplatforme, progression i læring, målstyring undervisning og datastøttet læring.

Nyheder er værd at betale for

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/folkeskolen-skal-have-praecise-digitale-maal

GDPR